Serie 6 vandt ude mod Sdr. Rind/Vinkel

Serie 6 vinder igen!
I dagens kamp møder vi et ikke imponerende Sdr. Rind / Vinkel hold. De havde en løbevillig venstrekant, en seriøs benbrækker kalveklasker... importeret fra nærmeste landbrugsskole, på en markering. Samt tidligere Ulbjerg mand Daniel Pedersen centralt. Det var alt. 

Vi stiller med en god start 11'er af rutine krydret med unge kræfter.

Vi sidder totalt på kampen fra start. S/V står fladt og forsvarer fra start. Vi presser på og er i kontrol. Men efter 10 minutter laver vi et dumt boldtab i en ufarlig situation midtpå. Det giver en kontra til S/V som scorer til 1-0 på deres eneste reelle chance i kampen. De resterende 35 min. af første halvdel er 80-20 i besiddelse til os. Vi spiller faktisk fint rundt, men forsømmer groft at få slået vores indlæg, og få stukket bolden i dybden. Vi bliver ganske enkelt ikke farlige. Kun en enkelt gang har vi et skud. Undertegnede rammer kuglen med den kolde venstre, og sender den til himmels. Vi formår halvlegen igennem et utal af boldtab midt på banen, der giver kontraer til S/V. Men de er lige så ufarligt som os selv. Kun 1 gang kommer Allan Hermansen på arbejde. Ved et hjørnespark kommer han ud, og i formidabel stil flyver han til vejrs over alt og alle, og griber sikkert bolden.

Fra 2. Halvegs start kommer Kean René Elkjær og Slemme i spil. Dette, samt at S/V er slidte, giver blot større besiddelse. Kean kommer ind og tager de fysiske kampe sammen med Slemme. Vi har stort set bolden hele tiden. Bagud 1-0 må det kun være et spørgsmål om tid inden en udligning. Efter 20 minutter tager Pauli Brokholm Nedergaard et indkast i højre side. Bolden ender ved Slemme, der 18 meter fra mål laver et drømmemål ved, at smadre bolden i nettaget. Vores spil og pres fortsætter. Forsvaret medMikkel Vad og Klaus Kristensen, samt Joachim Hvid ryddede flot op. I øvrigt debut til hr. Hvid som sweeper i en 3-mandskæde...det gik ganske godt pånær et par svipsere.

Da der resterer 15 min. giver vi comeback til Arnon Manthawong, der afløste en småskadet Skov. Arnon gjorde det fint, omend det godt kunne ses at han ikke har løbetrænet inden comeback kampen. 

Arnon krydrer comebacket med en fornem spilning på tværs af feltet bagom om S/V's bagkæde. Og som en trold af en æske dukker Rasmus op og sparker den køligt fladt ind. 
Da resterer der 10 minutter. 

Indtil scoringen havde Rasmus i 80 min. været anonym gæst på banen. Men han takker for tilliden, og sætter den vigtige fod på bolden til 2-1. I øvrigt mente flere at Arnons aflevering var et skud på mål. Assistmageren benægter denne påstand direkte adspurgt 😉

De resterende 10 minutter bliver en gang klassisk indianerfodbold...frem og tilbage. S/V satser, og vi får chancer på den konto. Rasmus forsømmer at få afsluttet ordentligt et par gange. Den brandvarme Slemme måtte se endnu et tordenskrald stryge lige over overliggeren.

Alt i alt mega fortjent. Alt andet end sejr havde været en bitter afslutning.

Kampens bedste. Ingen skilte sig ud. Vi spillede ikke ligefrem fremragende, lavede mange fejl. Kollektivet fungerede super godt....næsten ingen sure miner. Folk arbejdede hårdt og hjalp hinanden. Herfra størst ros til Slemme for sin iver og det fantastiske mål...han får sgu stemmerne 😉.

//VEFBA