Fin indsamling til "Knæk Cancer" i Borup
Støt "Knæk Cancer" indsamlingen.
Serie 4 oprykningsholdet (undtagen Malin) i sponserede "Knæk Cancer" trøjer fra PS Sport.
Borup Idrætsforenings herrehold med træner Niels Klausen i spidsen tog i uge 43 initiativ til, at der blev støttet op om TV2 og Kræftens bekæmpelses landsindsaming til "Knæk Cancer".
Dels er der på vores hjemmeside opfordret til at støtte indsamlingen, og der blev ved lørdagens oprykningskamp i serie 4 stillet indsamlingsbøsser op i kantinen. Både hjemmeside og indsamlingsbøsser blev flittigt benyttet, så vi kan nu efter 5 dages indsamling oplyse, at holdet har fået over 3200 kroner i kassen, hvilket er langt over forventningerne.
Holdet ønsker at takke alle, der har støttet op om indsamlingen og tak til PS Sport for velvillig sponsorat af trøjerne til indsamlingen.
Tak til Lotte Wendelboe, der bagte kage til salg for de glade givere.