Juletræstænding i Låstrup
Juletræstænding i Låstrup
Julen nærmer sig nu med hastige skridt. Allerede på søndag er det første søndag i advent. Derfor skal vi traditionen tro have tændt lyset i juletræet i Enghaven.
Det sker søndag den 27. november kl. 1900 i forbindelse med gudstjenesten i Låstrup Kirke. Efter gudstjenesten tændes juletræet og Låstrup Lokalråd er vært ved gløgg og æbleskiver, samt juicebrikker til børnene.
Gudstjenesten er samtidig sognepræst Ulrik Pilemands sidste gudstjeneste i Låstrup Kirke. Der bliver derfor mulighed for at få sagt farvel til Ulrik, inden han farer til Sjællend for at fortsætte sit virke der.
Tag familien, vennerne og børnene under armen, og deltage i vores hyggelige tradition, som indledning på julemåneden.