Referat Borup IF Serie 3 mod Sønderup/Suldrup IK Frem

Referat Borup IF – Sønderup/Suldrup IK Frem

Resultat

3-0 (0-0)

 

1-0

Mads Tougård

60. min

2-0

Mads Tougård

75 min

3-0

Søren Sloth Offersen

82 min

Borup nyoprykkede serie 3 hold fik en forrygende start på sæsonen, da holdet hjemme på en veltrimmet bane slog Sønderup/Suldrup med 3-0 efter 0-0 ved pausen. ca. 60 gæster stod klar på sidelinjen, da startfløjtet lød i susende vind. Fantastisk opbakning på årets første spilledag på hjemmebanen i Borup, og tilskuerne fik det, som de kom efter. En god fodboldoplevelse og ikke mindst gode mål i den rigtige ende af banen.

Borup fik en god start og sad godt på kampen, og efter 15 min fik Christian Malik en friløber, som desværre løb ud i sandet for ham.

Efter 20 minutter fik Søndrup/Suldrup holdet, efter lidt for hårdt spil, et gult kort for et groft frispark midt på banen. Nu sad Borup for alvor på spillet, men uden rigtigt at blive farlige. Sønderup/Suldrup overtog spillet til sidst i halvlegen, men uden for alvor at true et stabil spillende Borup forsvar.

I anden halvleg blev der foretaget et par udskiftninger i Borups rækker. Først kom de småskadede Søren Offersen, og lidt senere Peter Lund ind. Straks blev holdet mere målfarlig. Efter 10 minutter sendte Mads Tovgård et indlæg fra Søren Offersen lige ved siden af opstanderen. Efter det 15. minut i anden halvleg kom der noget at klappe af for hjemmepublikum. Søren Offersen sendte en god bold i dybden, Mads Tovgård fulgte op og løb ganske enkelt fra forsvaret og scorede sikkert til 1-0.

Det frustrerede åbenbart Sønderup/Suldrup holdet noget, for de begik 2 grove frispark, hvor de fik 2 gule kort og spillede en kort overgang med 9 mand. Lige efter det sidste af de gule kort, bragte Borup sig foran 2-0, da bolden pludselig efter et frispark fra Søren Offersen dumpede ned for næsen af Mads Tovgård, der sendte bolden i mål fra kort afstand.

Suldrup forsøgte at presse spillet frem selv i undertal. Men ud over en del dødbolde - især efter hjørnespark, som ikke for alvor truede Borup forsvaret  - blev de ikke for alvor farlige.

I stedet lurede Borup på contra, og sådan et kom i det 38 minut, da Mads Tougård flot løb fra forsvaret og sendte bolden ind til Søren Offersen, der nemt øgede til slutresultatet 3-0.

Lige efter fik Sønderup/Suldrup deres 4. gule kort, og selvom de fik en halv chance til sidst, så kunne de ikke på dagen true et stærkt spillende Borup forsvar.

Borup Idrætsforening kan se tilbage på en kanon start af den spillende træner Niels Klausen og hans unge tropper. En så overbevisende sejr, havde man ikke lige regnet med mod så stærk en modstander som Sønderup/Suldrup.

Mads Tovgård blev suveræn kåret som dagens spiller, men også spillere som Mathias Kristiansen på den centrale midtbane, og den spillende træner Niels Klausen i midterforsvaret havde en fremtrædende og afgørende rolle for dagens flotte resultat.

Men alle skal roses for en god indstilling, og at der blev arbejdet for sagen.

Næste kamp er udekamp mod Løgstør søndag den 3. april.

Søren Offersen farlig foran modstandernes mål.

Søren Offersen farlig foran modstandernes mål.