Referat Borup IF Serie 5 mod Klejtrup Boldklub
Serie 5 vandt igen. Denne gang blev klejtrup Boldklub besejret 3-1 i egen hule. Siden sidst har den nye landstræner jo valgt et gammelt engtramper system 3-5-2, og i dagens anledning gjorde vi ham kunsten efter med stor succes. Igen var det Simon Saugmandsgaard Kruse, der bragte Borup IF foran på en god stikning af Claus Nedergaard. Klejtrup fik dog udlignet på et hovedstød, hvor Kaare Elkjær var prisgivet og uden chance for at redde.
Gode gamle Jørgen Nielsen gjorde det til 2-1 på hovedstød, og Claus Nedergaard cementerede sejren til 3-1. Meget lovende indsats af alle. Eneste minus var rødt kort til Søren Jensen.