Støt SUB-88 Fodboldtur 2016
Sponsorat til efterårets udlandstur
De unge fodboldspillere fra årgang 2002 og 2003 i SUB 88 skal i efterårsferien på udlandstur, - formentlig til Italien. Forberedelserne til turen er allerede i gang, og i den forbindelse har man lavet en samarbejdsaftale med vaskehallen ved Go`on benzinstationen i Skals om at sælge vaskenøgler. For hver vaskenøgle der sælges sponserer vaskehallen 10% af nøglens værdi som tilskud til turen.
Forældreforeningen for SUB 88 har lavet en aftale med købmand Ib Lund, Spar i Skals, om at man må stå dèr og sælge vaskenøglerne, og det sker på udvalgte fredage og lørdage de næste par måneder. Der var "premiere" i den forgangne weekend, - og som det ses på billedet var det bl.a. Mia og Maria fra de nuværende U-13 Piger, som stod i boden. De beretter om meget stor interesse for at støtte udlandsturen, og håber selvfølgelig, at interessen fortsætter de næste weekends, så det kan blive en rigtig god og sjov udlandstur til efteråret.
Mia Hansen og Maria Stougaard fra U13 pigerne gør en indsats for salget.