Fastelavn i Låstrup

Fastelavn I LÅSTRUP 2016

SØNDAG D. 7. Februar vil Fastelavnsudvalget tage imod børn og voksne til et brag af en fastelavnsfest.

Det vil foregå på Værestedet mellem kl. 10.00 og 12.00.

Vi vil synge gode og velkendte fastelavnssange, og vi vil slå katten tønden med kåring af en kattedronning og kattekonge i 3 alderskategorier. Der vil også være en spændende og nervepirrende catwalk og præmie til de 3 bedst udklædte.

Bagefter vil der være slikposer, fastelavnsboller og juice/saftevand til alle børnene og kaffe og fastelavnsboller til de voksne.

Alt dette til den nette sum af 30 kr. pr. voksen og 15 kr. pr. barn.

Så kom alle og deltag i dette skønne arrangement, udklædt som påklædt, ung som gammel, nær som fjern. Vi byder ALLE velkomne, som har lyst til at kigge forbi.

Mvh. Fastelavnsudvalget.

Se og udskriv indbydelse på dette link. 

   

Flotte billeder fra tøndeslagning og Catwalk på Kulturecenter Værestedet. Her er der plads til, at man kan holde mor i hånden eller prøve selv, hvis man har mod på det. Vi ønsker alle en god fastelavn. Pas nu på med ikke at få mavepine af de søde sager fra tønderne.