Serie 3 herrer i god lokal pulje til foråret

DBU har nu offentliggjort puljerne i Serie 3, hvor Borups herrer spiller i foråret 2017.

Det ligner en fantastisk pulje med gode stærke lokalbrag med hold fra Fjends, Skive, Viborg og vores naboer i Bjerregrav. Det ser dermed ud til, at vores unge herrehold får kamp til stregen, når de til foråret skal kæmpe om point i serie 3. 

Samtidig kan vi glæde os over, at det bliver forholdsvis let at følge holdet på udebane, da alle hold er i nogenlunde køreafstand fra Borup. Vi glæder os allerede til at se, hvad holdet kan drive det til i den spændende pulje.