Borup IF førstehold spiller første efterårskamp i dag kl. 1600.

 

Efter den skuffende nedrykning fra serie 3, hvor det unge Borup hold måtte erkende man lige manglede det sidste i en meget svær pulje. Hvor ikke færre end 6 kampe blev tabt med kun 1 mål.

Så er holdet klar til en ny sæson og det er i en meget lokal serie 4 pulje, som dog ser noget stærk ud med nedrykker som Hersom/B og ØK. Og gode hold som Foulum/Trojka og Fjelsø Gedsted i puljen. Så det er bestemt ingen walk over.

Dagens kamp.

Holdet har haft en glimrende optakt, da holdet stod for den helt store overraskelse i Fjends Cup, hvor holdet fortjent vandt hele molevitten. I Fjends Cup vandt holdet over hold som Skals fra serie 1 og andre hold fra serie 2 og serie 3. Serie 2 holdet Fra Stoholm måtte se sig besejret hele 2 gange af Borup. Først i indledende pulje og så i en tæt finale med 1-0. Så holdet og klubben har været i de forskellige medier de sidste 14 dage som aldrig før. Så klubben og træner Niels Klausen håber og tror den triumf kan give det unge hold det løft og selvtillid, som kan bruges i turneringen både i dette efterår men også kommende sæsoner.

Nyt fra truppen:

Holdet er næsten det samme som finalen i Fjends cup, dog er anfører Frederik Hvid med igen efter en lille ferie tur i syden som betød, at han glippede finalen. Han afløser en skadet Steffen Frederiksen, og så er Victor Lytzen med i stedet for matchvinder Mark Vad, der er taget på efterskole.

Fra forårets trup er målmand Bo Soelberg og Kim Hermansen stoppet, men de har lovet at give en tørn på de øvrige hold. Men så er der debut i dag til Mike Lybæk Vestergaard, der er kommet til fra Viborg FF. Mike var tidligere en del af det stærke SUB 88 U16 hold. Det er Simon Andersen og Rasmus A Nielsen, der begge var noget med i Fjends cup, også. Simon er kommet hjem fra efterskole og Rasmus havde taget en tørn som kvartalspiller i SUB 88, men er nu rykket op som seniorer. Begge er ikke med i dag men vil være med omkring førsteholdstruppen. Det vil stærke  spillere som Tobias Sloth og Martin Gundersen (efter en skadespause på et år) så sandelig også.

Så ingen tvivl om bredden er styrket i klubben og der er kamp om pladserne,

Se holdopstilling på dette link.