Referat Vejgaard - SUB09 Kvindeserien

 

Referat Vejgaard - SUB09

Resultat

3-0 (1-0)

 

1-0

 

20 min

2-0

 

56 min

3-0

 

61 min

 

Så skete det. Efter næsten 14 måneder prøvede damerne at tabe 2 gange i træk. Det er egentlig ikke fordi vi er skuffede og har stukket hovedet i jorden som strudse af pinlighed. Faktisk har pigerne spillede rigtig fint og vist stort fighterhjerte. Kampen i går viste også fremgang, omend det måske kun går i samme fart som en Mercedes Cremé Brulé (citat Emma Langager efter en snak om galla og køretøjer).

Kampen starter jævnbyrdigt med et stort slag på midtbanen. Vi får med god indstilling bid os i haserne på Vejgaard, men desværre bliver et boldtab i højre side dyrt. For kun få sekunder senere har de afdriblet os langs den ene baglinje og sendt den ind foran, hvor den kynisk bliver sendt i ruserne. Fejl på kvindeserieniveau koster bare mere end en spandauer hos bageren. Det koster mål!

Vi kommer efterhånden længere frem på banen og får en god chance i dybden ved Julie Nørgaard. I bedste Pepestil fra Champions League kampen i tirsdags, så hamrer hun den lige på keeperen. 

Efter pausen ændrer vi lidt på opstillingen for at satse lidt. Desværre bliver endnu et boldtab dyrt og herefter går det stærkt. Et godt indlæg og en føring på 2-0. Det ryster pigerne en del og derfor er der bare 5 minutter senere scoret endnu en gang.

Resten af kampen er mere tæt og vi går tilbage til vores 4-2-3-1. Det giver mere ro midtpå, men uden vi selv for alvor bliver farlige. 

Kampen ender 3-0 og cifrene er misvisende i forhold til spillet. Vejgaard kendte deres besøgstid og scorede på de chancer de fik. Herudover hev Line Møller i målet en masse redninger ud af ærmet på nærskud, og man skulle tro hun havde været i lære hos Mr Miyagi med de reflekser!

Nu kigger vi fremad mod næste tirsdag hvor vi igen får Leah og Emma tilbage fra ferie. Derudover har vi fået bygget en god base på, og vi er faktisk godt tilfredse med kampen generelt set. 

Dagens store højdepunkt for pigerne var uden tvivl i omklædningsrummet bagefter. Her blev der uddelt det nye træningstøj, som udløste jubel og glæde på de kære piwers ansigter. Så blev det alligevel en god aften i Vejgaard.

Dagens spillere: Line Møller og Sara Just Poulsen

Sara lavede hattrick og blev for 3. gang kampens spiller. Denne gang måtte hun dele æren med Line som i den grad kan bære tilnavnet Line "Miaygi" Møller. Store redninger og en solid sidste skanse i målet. Der må være masser af power i de havregryn hun får til morgenmad!

Referant: Lars Løvig