Løb Og Lindy til Byfesten i Låstrup 2016
Løb og Lindy
ENGTRAMPERLØBET har i de foregående 2 år været en stor succes.
Sidste år sendte vi 100 løbere afsted på 2 forskellige distancer 6,3 og 10 km. i den flotte natur omkring Låstrup. Det synes vi selv, at vi kan kalde en rigtig succes.
I år har vi besluttet at udvide løbet med et børneløb på 2,5 km, så nu er der noget for hele familien til byfesten i Låstrup i tirsdag aftens program.
Som billedet her over afslører, får vi efter løbet fint besøg af Lindy Aldahl fra Rigtige Mænd. Han vil holde et sjov og inspirerende foredrag om hans liv før, under og efter projektet Rigtige Mænd. Er du blevet inspireret af tv-programmet med de rigtige mænd, og kunne du tænke dig at høre, hvilke overvejelser, der lå bag Lindys deltagelse i programmet, og hvordan det hele er forløbet for ham, så sæt kryds i kalenderen tirsdag d. 28/6-16.
Billetsalget starter i maj.