Kulturcenter Værestedet
Kulturcenter Værestedet er rammen om mange aktiviteter i Låstrup. Kulturcenteret er oprettet i 1986 i de bygninger, der blev i overskud, da folkeskolen blev nedlagt. Siden da har Kulturcenter Værestedet udviklet sig til lidt af en succeshistorie. Mellem 10-12.000 personer sætter hvert år sine ben på stedet.
Kulturcenter Værestedet er rammen om mange aktiviteter i dagligdagen. Åbningstiden er på mandag - torsdag 09-22, fredag 09-12, weekend efter aftale. Aktiviteterne bestemmes af brugerne. Der er dagligt flere kurser arrangeret af bl.a. VUC-Viborg, Husflidsskolen, og af lokale borgere. Stedet bruges også til lejrskole, fodboldskole, forældrearrangementer for andre skoler og foreninger, til børnefødselsdage og til andre friluftsarrangementer.
Kulturcenteret rummer desuden IT-Café, motionscenter, gymnastiksal, storkøkken, træværksted, børneklub, vævelokale og endelig er der mulighed for overnatning på madrasser i gymnastiksalen eller udendøres i en shelter. Der er ca. 100 madrasser til rådighed.
Prisen for overnatning er kr. 75,-, pr. gæst, dette gælder også for lejrskoler og lejrskolelignende arrangementer.
For shelteren gælder, at den er gratis at benytte. Den kan ikke reserverers, så det er først til mølle princippet der gælder. Biler må ikke køre på græsvejen hen til shelteren. Der er parkering på asfalten lige oven for shelteren, hvor der også er fri adgang til handicapvenligt minikøkken og toilet/bad.
Adressen er:
Kulturcenter Værestedet
Låstrupvej 38, Låstrup
8832 Skals
tlf. 86 69 45 10 eller
mail til kulturcenter.laastrup@gmail.com