Dilettant i Låstrup 2016
”FRU JENSEN GÅR IGEN”
Hvis nogen hører mærkelige lyde fra forsamlingshuset en ganske almindelig hverdagsaften, skal I ikke blive forskrækket. Det er nemlig dilettanterne som er i gang med at indøve årets dilettantstykke ”Fru Jensen går igen”.
Og ja. Vi har med spøgelser at gøre. Men bare rolig. Fru Jensen er en hyggelig hotelspøgelse, som huserer på hotel Sov Godt. I flere år har den italienske tjener Alfredo forsøgt at indfange hende, men indtil nu uden held. Mon det lykkes i år. Vi ved det ikke, men
lørdag den 5. marts håber vi at løse mysteriet. Endda 2 gange.
Vi spiller første gang om eftermiddagen kl. 14.00 og igen kl. 19.00
Stykket er en farce i 5 akter, skrevet af Peder Pedersen. Ikke alle akter er lige lange. Aktørerne er stort set de samme som sidste år. Desværre måtte Britta melde fra i år. Til gengæld har vi fået forstærkning af Henriette og Hanne.
Vi slutter af med lidt til ganen og dans til Lars Nordens orkester.
Mød op og få en festlig aften. Med venlig hilsen, Dilettanterne
Arkivfoto fra Dilettantforestillingen i Låstrup i 2014.