Borup Idrætsforening

VM feberen racer i øjeblikket og i eftermiddag bliver byfesten i Låstrup ramt af feberen, når Danmarks kamp mod Frankrig bliver vist i byfestteltet. Der er mulighed for at købe sig en fadøl og en gang pølsemix. Kampen starter kl. 1600. 

Uge 26 Nyhedsbrev fra Borup Idrætsforening og Låstrup Lokalråd. Se Nyhedsbrevet her på hjemmesiden.

Lørdag den 23. juni spillede Borup IF herrer hjemmekamp mod Hersom/Bjerregrav IF. I forbindelse med kampen, blev der traditionen tro trukket lod om sponsorpræmier blandt målaktieindehaverne. Se de heldige vindere på vores hjemmeside.

Borup Idrætsforening serie 4 herrer overlevede forårets stærke pulje på et hængende hår. Holdet besejrede i sæsonens seneste kamp Klejtrup IF med cifrene 2-3, hvortil kom, at resultaterne i de øvrige 35 serie 4 puljer flaskede sig, så Borup lige netop blev blandt de sjettepladser, der fik forlænget endnu en sæson. 

Byfesten i Låstrup blev lørdag aften skudt i gang med Sct. Hans Bål på festpladsen. Byrådsmedlem Mette Nielsen holdt årets båltale for de fremmødte borgere. Se omtale og fotos på vores hjemmeside. 

Tirsdag aften ved byfesten i Låstrup byder bl.a. på kirkekoncert med Kulturrødderne fra Rødding. Det er ikke første gang de dygtige sangere optræder i Låstrup og sikkert heller ikke sidste. Se opslag om koncerten på vores hjemmeside. 

Se programmet for byfesten i Låstrup på vores hjemmeside og sæt kryds i kalenderen til de forskellige aktiviteter. Programmet byder både på gamle kendinge og på nyheder, så kik allerede nu programmet igennem og få sat krydser i kalenderen i uge 26. Der er noget at glæde sig til. 

Engtramperkroen ved byfesten i Låstrup har igen i år lagt sig i selen for at tilbyde både god og hurtig mad til byfestens gæster. De frivillige medarbejdere træffes i byfestteltet fra onsdag aften til lørdag. Se madplan på vores hjemmeside. 

Borup IF serie 3 herrer sluttede forårssæsonen af med en hjemmekamp mod lokalrivalerne fra Hersom/Bjerregrav IF. Det var en kamp, hvor ingen af holdene havde det store at spille om, hvilket kampen også bar præg af. Kampen endte 2-1 til Borup, der dermed sikrede sig puljens 4. plads. Se referat fra kampen på vores hjemmeside. 

SUB88 U13 piger spillede sig i forårets turnering til en plads i regionsfinalen, der i denne weekend blev afviklet i Humlum. Det blev til en flot andenlads i dagens finale. Se fotos fra dagen på vores hjemmeside.