Naturvandring fra Ulbjerg Campingplads

Kend din fjordklynge – Ulbjerg

I Kina har man fra tidernes morgen haft ”Den Forbudte By”, hvor almindelige kinesere ikke har haft adgang. Helt så slemt har det ikke været i Ulbjerg, men man har haft et flot naturområde, hvor man har skullet være lidt kreativ for at komme. I hvert fald var den direkte adgang til området forbi en lukket bom med oplysning om, at området var privat og tilhørte Ulbjerg Camping og gæsterne på pladsen. Campingpladsens gæster har til gengæld gennem 50 år kunnet nyde ro og fred i det flotte naturområde, og pladsen har haft mange fastlæggere specielt fra Holland, da den tidligere ejer var født i Holland og derfor talte sproget.

Jesper Steenfeldt Laursen fra Ulbjerg Lokalråd bød velkommen til de 25 deltagere i Fjordklyngens fælles vandretur søndag den 28. november, hvor Ulbjerg var vært. Novembers vejr kan jo være lunefuldt, men vejret viste sig fra sin forholdsvis okay side. Godt nok overskyet, men mildt, vindstille og næsten tørt. Turen startede og sluttede på Ulbjerg Campingplads.

Ulbjerg Camping blev grundlagt for over 50 år siden af Jens Christian Nielsen. Han købte 34 tønderland med det formål at anlægge en campingplads med fokus på nærhed med naturen, læ for vinden og ro fra støj. Det var hans store ønske, at man som gæst på Ulbjerg Camping skulle kunne være på pladsen uden at mærke, at området blev benyttet af mange mennesker.

Jesper fortalte, at Viborg Amt gav tilladelse til 270 gæster på pladsen, med den betingelse, at der skulle være en dagligvareforretning på området. Amtsrådet var bekymret for, om områdets veje kunne bære trafik fra 270 gæster. Derfor skulle gæsterne kunne hente deres daglige fornødenheder på pladsen. Campingpladsen er i år blevet solgt til en nabo, der ikke har planer om at videreføre campingpladsen. Til gengæld arbejdes der nu på at åbne området op, så områdets lokale beboere igen kan få adgang til det flotte naturområde.

Dagens ca. 4 kilometer lange vandretur var henlagt til det tidligere forbudte område mellem Ulbjerg Camping og Lovns Bredning. Her fulgte dagens gæster en flot anlagt trampesti gennem en slugt fra campingpladsen til sandstranden ved Lovns Bredning, hvorfra der er flot udsigt over bredningen og Lovns halvø på den modsatte side af vandet.

Fra stranden gik deltagerne over en stubben fra en høstet majsmark til Gørup Enge. Her anlægger Viborg Kommune og Vesthimmerlands Kommune i fællesskab et 110 hektar stort vådområde. Vandstanden hæves, så dele af engene oversvømmes i håbet om at skabe et godt nyt naturområde til områdets fugle og for at sænke landbrugets udledning af bl.a. kvælstof til fjorden. I stillestående vand kan planter udnytte kvælstof fra vand fra områdets marker, inden vandet ledes ud i fjorden.

Jesper fortalte også, at deltagerne nu stod på Skråhedevej, som er en forgrening af de tidligere hærveje op gennem Jylland. Lige nord for området ligger Hverrehus og Holmmark. Her har der helt fra år 1289 ligget en kongsgård, hvor kvægdrivere og rejsende har kunnet holde rest, inden de skulle videre sydover. Det siges, at Dronning Margrethe den første havde sin egen trædesten, når hun skulle gå i land fra datidens kongeskib, og ifølge gamle sagn lå der i Hverrehus et slot.

Ved kongsgården i Holmmark skulle deltagerne tage den svære beslutning, om hvorvidt de skulle skyde genvej til Viborg over Låstrup og Skals med udfordringerne med at komme over Lillevejle over Låstrup Å og over Storevejle ved Skals Å. Her var det ofte svært at færdes, når der var højvande i fjorden eller vådt føre.

Alternativet til den kort tur over Låstrup var turen over Borup Hede til Skinders Bro og videre til Løvel Bro, hvor der begge steder var bedre broer, end den mere vestlige rute. til gengæld var den vej meget længere. Jesper fortalte også, at hans egen tipoldefar i 4. led, netop under en sådan tur fra Nibe til Vinkel ved Viborg blev overrasket af dårligt vejr. Han valgte den lange rute over Løvel og blev her fundet død frosset ihjel efter at han er faldet af vognen med den ladning sild, som han havde hentet.

Dagens deltagere gjorde holdt ved Hjorthøje, der er 2 bevarede gravhøje fra bronzealderen, hvis udseende henleder opmærksomheden på Marens Patter i Sundstrup. Hjorthøje er dog kun 16 meter i diameter, mens stenalderhøjene i Sundstrup er 22 meter i diameter. Vi er altså gået fra en D skål til en A skål, hvis gravhøjene skal sammenlignes i den terminologi. Fra den ene af Hjorthøje har Viborg Museum fået indleveret et bronzespyd, så helt urørte er gravhøjene ikke. I Ulbjerg Sogn har man kendskab til 178 gravhøje, hvilket er én af Danmarks største tæthed på gravhøje. Af de 178 gravhøje er der kun et fåtal tilbage.

Jesper fortalte en anekdote fra anden verdenskrig. Hjorthøje var udset som landkending for en nedkastning af 2 gange 12 containere med våben og granater fra allierede fly fra England. Gravhøjenes størrelse var imidlertid et problem for piloten kunne ikke få øje på den landkending, som han skulle lede efter. Derfor måtte han returnere med uforrettet sag. Dagens efter (Den 26. april 1945) lykkedes det dog at få kastet de 2 gange 12 containere og 3 pakker ned til modstandsgruppen med navnet Aalestrupgruppen. Denne nedkastningsplads blev kun anvendt til nedkastning denne ene nat.

Dagens gæster fulgte nu Skråhedevejen tilbage til Ulbjerg Campingplads, hvor gæsterne kunne indtage Gudrun og Stephans bagagerumskaffe, hjemmebagte boller og kage.

Den virkelig smukke naturvandring gik over mark og stier med flotte udsigter over Lovns Bredning. Fjorden havde i dagens anledning havde anlagt søblik, hvorfra fiskehejrer, svaner, ænder og andre vandfugle kikkede tilbage på dagens gæster.

Kommende ture annonceres i Fjordklyngemagasinet, så følg med her.