Referat Borup IF serie 3 IK Rosendal - Borup IF

Så kom Borup IF serie 3 herrer på tavlen igen efter en skidt dag på kontoret i sidste weekends kamp mod Møldrup. Til dagens kamp var der lavet hele 5 udskiftninger grundet eksamener og arbejde. På grund af alle udskiftningerne og resultatet fra sidste weekend, gik Borup holdet ud til kampen med et lidt mere defensivt udgangspunkt. Der skulle dog ikke gå mange minutter før Borup kom foran 0-1. Godt spil op igennem kæderne gjorde at Magnus Nielsen kom i en god position på højrekanten. Han finder Peter Lund i feltet og med en god vending sparker han sikkert bolden ind i korte hjørne.

Efter scoringen stillede Borup sig lidt længere ned på banen. Rosendal ville helst sparke lange bolde og gik i offensiven med det. De kom til flere gode chancer, hvor August tog sig af det meste. Rosendal skulle dog komme på 1-1 kort før pausen. En bold bliver opsnappet i deres venstre side og med en god dribling kom de desværre til en fri chance, som køligt blev sparket ind, uden chance for August i målet.

I pausen bliver der lavet nogen rokader på Borup holdet, og det skulle vise sig at være en plan. Borup kommer rigtig godt ud og er mere med i spillet. Kampen bliver meget lige, hvor hvert hold kommer til gode chancer. Efter 60 minutter ville Peter Lund det dog anderledes. En tilbagelægning bliver for kort fra Rosendal spilleren, og med et hurtigt træk forbi målmanden gør Peter det sikkert til 1-2.

Rosendal presser herefter på og Borup bliver mere defensive. Et stærkt spillende Borup forsvar klare dog presset. I overtiden slår Borup kontra og finder en fri Magnus Nielsen som koldt svinger venstrebenet og sparker bolden i kassen til 1-3. Rosendal var dog ikke færdige og får scoret til 2-3 efter en noget hård tackling på Frederik Hvid, hvor der bliver gået i ryggen på ham.

Kampen ender 2-3 til Borup efter en stærk indsats fra alle mand, men det manglede også bare, for drengene blev nødt til at revancher sig fra sidste kamp.

Dagens spiller blev Peter Lund med 2 mål, men flere kunne have taget den.

Annoncesponsor for dette opslag er: