Kampprogram serie 3 Borup IF - Hersom-Bjerregrav IF

SÆSONSTART: Så starter turneringen for Borup serie 3 herre endelig! Efter der har været lukket ned hen over det meste af vinteren, åbnede regeringen op for at der igen måtte spilles fodbold i vanligt format. Det betyder at Borup nu går i gang med deres forårsturnering, som starter ud med en kamp mod Hersom, som Borup har for vane at være i pulje med i gennem mange af de foregående år. Derfor kan vi også kalde denne kamp for et ”nabo” opgør, da holdene kender hinanden særdeles godt.

Der plejer at blive gået hårdt til den, når de to hold tørner sammen, så det vil der uden tvivl også blive i denne kamp, med henblik på at det er første turneringskamp, hvor begge hold gerne vil lægge godt fra land med en sejr og de tre point. De sidste sæsoner hvor Borup har mødt Hersom, har hvert hold vundet en kamp hver, så det tyder på tætte og intense opgør.

Puljen, som Borup er kommet i, er der et par nye hold som er et par år siden de har mødt sidst, i form af Doense, Rosendal og Valsgård. Tre hold fra Hobro kanten, som plejer at være med i den sjove ende at tabellen. Derudover har vi lidt lokale hold, såsom Ulbjerg og Møldrup, der nok skal blive et par spændene lokalopgør!

Holdet til dagens kamp, er der at finde et par nye, men kendte ansigter i form af Joachim Hvid, Rasmus Abildskov og Kenni Elkjær. De tre nævnte har gjort det godt i opstartsfasen til sæsonstarten, og fortjener dermed også at være med på holdet.

Ude til dagens kamp er Christopher Domino, Mike Lybæk, Mathias Dalsgaard og Jakob Lyngsøe, hvor alle fire plejer at være med omkring holdet.

Forventningerne til dagens kamp, er at Borup holdet er klar til en ny sæson, for kampene mod Hersom er altid meget intense og der bliver virkelig gået til den. Derfor skal Borup være der fra start af, for at stå mod det pres der vil komme, og samtidig få det spil frem, som har virket i de sidste par træningskampe, hvor man tør spille bolden rundt og holde fast i kuglen!

Borup IF ønsker hermed go’ kamp

Se hele kampprogrammet via dette link. 

Annoncesponsor for dette opslag er: