Referat serie 3 - Borup IF - Ulbjerg IF

Så var der dømt lokalopgør på Borup Stadion søndag eftermiddag, mod Ulbjerg. Det var længe siden Borup havde spillet en tuneringskamp mod Ulbjerg, og man kunne se fra start at Borup holdet var tændt.

Allerede efter 3 min spil kom hjemmeholdet foran 1-0 efter et flot kontraangreb som blev afsluttet af Nicklas Thorsager på sikker vis. Efter målet blev der gået hårdt til den i begge ender. Begge hold stod godt på banen og der blev ikke givet mange chancer væk. Dog gik det godt for Thorsager på højrekanten, som kom til flere halve chancer, samt én han nok skulle have banket ind. Desværre for Borup scorede Ulbjerg på et indlæg, lige før pausefløjtet. Borup forsvaret fik ikke dækket ordentligt op, og en chanceløs August kunne pille bolden ud af nettet til 1-1.

I anden halvleg presser Ulbjerg lidt mere på og Borup holdet kommer til at stå lidt for langt tilbage på banen. Det resulterer i mange lange bolde, som mange gange ender ud i ingenting. Dog skal drengene have kredit for hårdt arbejde.

Ulbjerg kommer foran på et frispark. Igen var det Tommy Christensen der score på hovedstød, hvor Borup forsvaret ikke får gjort deres markeringer færdig. Borup prøver at satse til sidst i kampen efter scoringen, men kampen ender 2-1 til Ulbjerg.

Se flere billeder fra kampen via dette link. 

Annoncesponsor for dette opslag er: