God opbakning til juletræstænding i Låstrup

Der var god opbakning i Låstrup, da 32 var mødt frem til den årlige juletræstænding. Først var der gudstjeneste i kirken. Gæsterne gik derefter i fælles trop til Enghaven, hvor årets træ skænket af familien Kruse på Lykkebo blev tændt.

Da der var kommet lys i juletræet bød menighedsrådet på gløgg og æbleskiver tilberedt af frivillige fra lokalrådet.

På grund af corona-restriktionerne skulle gæsterne i år sidde ned i kirken og spise æbleskiver og drikke gløgg, mens frivillig fyldte op i kopper og på bakker.

Træet var som oplyst fra Lykkebo, fældet og sat op af Ole Kruse og Jacob Thorup Kjærsgaard, mens Søren Bach Møller og Morten Nielsen havde monteret træet med lys. 

Se flere billeder fra arrangementet via dette link.