Referat serie 3 Fjends Cup - Borup IF - Stoholm IF

2 af kampens gode profiler. Mathias Dalsgaard og målscorer Nicklas Thorsager. 

Fjendscup semifinale Stoholm - Borup IF

Torsdag aften skulle Borup mandskabet spille en spændende semifinale mod Stoholm, som fra turneringens start var udråbt som en af favoritterne til at vinde turneringen. Stoholm kom da også til kampen med 3 sejre i behold.I første halvleg i kampen mod Borup var det dog ikke til at se, at de skulle være favoritter til at vinde turneringen. 

Borup måtte til dagens kamp undvære anfører Frederik Hvid grundet en mindre skade. Det kunne dog heller ikke ses i første halvleg at vores normale styrmand manglende. Et solidt midterforsvar bestående af Lasse Braad og Simon Andersen, havde fuldstændig styr på Stoholm angrebet, og opspillet til angrebet fungerede fint.

Borup kommer rigtig godt ud til kampen og presser Stoholm mandskabet rigtig godt. Flere store chancer blev det til for Borup. Især på hjørnespark, hvor vi nok skulle have scoret i mindst 2 mål, men heldet var ikke på vores side.

Anden halvleg starter dårligt for Borup, som bliver presset i bund af et stort pres fra modstanden i de første 10 minutter. Det resultere i at Stoholm score på et indkast som lige akkurat bliver snittet af en angriber og sejler over August på stregen. Stoholm foran 1-0, hvilket var helt ufortjent.

Borup kommer herefter meget bedre med i kampen igen og spillet fungere bedre med fine pasninger og pres. 1-1 skulle det blive, da Nicklas Thorsager fra højre side trækker ind i banen og med at flot følt spark i venstre side af målet, udplacere Stoholm målmanden fuldstændig.

Nu skete det der bare ikke måtte ske. Stoholm får et frispark et godt stykke udenfor feltet, som bliver sparket direkte på mål. Til manges store forundring når August ikke op og parerer bolden væk, hvilket betyder bolden går i nettet til 2-1.

Derudover modtager Anders Tougaard et dumt gult kort, som punktere kampen for Borup. Stoholm gør det til både 3-1 og 4-1, inden dommeren fløjter kampen af. Flere tilskuere samt spillere og trænere mente det resultat var lidt misvisende efter kampen, som med lidt held og skarphed foran målet kunne have været anderledes.

Borup skal nu spille om 3 pladsen mod Mønsted, lørdag på Sparkær stadion kl. 13:00.

Se flere billeder af kampens spillere via dette link. 

Annoncesponsor for dette opslag er: