SUB09 kom godt fra start i første træningskamp.

SUB09 spillede i weekenden sæsonens første træningskamp.

Kampen på udebane i Romalt blev vundet 2-1. SUB09 var 13 spillere af sted, deriblandt Lene, der er midlertidig lånespiller fra TVS. Romalt stillede i stærk opstilling og havde hele 4 spillere med fra deres 1. holdstrup. SUB09 gik derfor ind til kampen med lidt bange anelser.

Romalt kom også flyvende fra start, da de kom foran 1-0 efter 2 minutters spil efter et hjørnespark. Alt tydede på, at det skulle blive en lang eftermiddag. SUB09 kvinderne fik hurtigt rystet scoringen af sig og selvom vinden var strid, blev der spillet fornuftig fodbold og kvinderne gjorde det enkelte langt hen ad vejen.

Træner Søren Offersen glæder sig specielt over, at SUB09s bagkæde var solid, midtbanen hårdtarbejdende og Sandra Mathiassen og Lene oppe foran havde et godt samarbejde. Lene udlignede til 1-1 efter ca. 20 minutters spil.

Det bragte fornuftig ligestilling på måltavlen, og da Julie Elkjær Hansen og Michelle Drejdal spillede 1-2 med et efterfølgende perfekt indlæg til Anna-Katrine Mikkelsen, blev det til 1-2 føring. Lige pludselig lignede det noget rigtig godt.

Selvom Romalt havde nogle små chancer, tog både Line Bach Møller og Sanne Pedersen sig kærligt af deres muligheder. En flot indsats på vores første kamp og meget at arbejde videre med, men dejligt at være kommet godt fra start siger Søren Offersen

Annoncesponsor for dette opslag er: