Fund fra detektortræf udnævnt til månedens fund
De fleste kender de stiliserede mandsmasker fra vikingetidens runesten. Ansigtet der stirrer tilbage på beskueren, har oftest markante udstående øjne, en kraftig tud og kunstfærdigt skæg og hårpragt. Motivet kendes, ikke mindst i kraft af metaldetektorer, nu også i stigende grad fra hængesmykker og beslag. Således er månedens detektorfund en smuk repræsentant for sådanne bronzesmykker fra anden halvdel af vikingetiden.
Men hvem er det stirrer tilbage på en og, hvorfor har det været et yndet motiv? Svaret skal formentlig findes i datidens trosverden; den nordiske mytologi. Nogle ganske få af den trods alt lille gruppe på under 100 fund, har en sammensyet mund, hvorfor de tolkes som Lokemasker. Loke måtte nemlig lide den skæbne efter et tabt væddemål med dværgene Brok og Sindre. Men langt den største del af maskerne har ikke sammensyet mund. Disse er tidligere tillagt flere af de nordiske guder, først og fremmest Odin. Men Odin fremstilles ofte enøjet, da han gav sit ene øje i pant for Mimers viden. Derfor har man i de seneste tolkninger af de skæggede mandshoveder foreslået, at det kunne være Mimer, der var udgangspunktet. Mimer tillægges stor visdom i flere sammenhænge. Han mistede hovedet efter have været taget til fange af Vanerne, hvilket kunne være en del af forklaringen på, at kun hovedet afbilledes, også på runestenene selvom der her jo ofte har været plads nok. Der er bred enighed om det har været en form for værnesmykker, og knyttes ansigtet til Mimer, har smykket skullet bibringe bæreren visdom.
Månedens fund er gjort af Erik Olsen ved Nørre Rind i forbindelse med Midtjysk Detektorforenings træf tilbage i september måned sidste år. Det er dog først indleveret til museet lige før jul 2019 sammen med næsten 300 øvrige fund, som træffet resulterede i.
Se deltagernes beskrivelse af detektortræffet via dette link.
Nyheder