Referat serie 3 Hersom-Bjerregrav IF - Borup IF

Efter at Borup serie 3 havde sikret sig en ny sæson i rækken i sidste weekend, drog holdet til Hersom/Bjerregrav IF i lørdags. Det var en kamp, der var uhyre vigtigt for hjemmeholdet, der med et nederlag kunne ende på en faretruende nedryknings plads. Borup kunne med en uafgjort sikre holdet en fin 3. plads, men havde ellers ikke andet end æren at spille for.

I kampen var det Hersom/Bjerregrav, der havde mest vilje og fight at byde på. Måske ikke så underligt med deres udgangspunkt. I silende regnvejr, så var det dog ikke meget holdene kom til, og selv med stor vilje, så den udsendte ikke nogen ordentlige chancer.

Først i første halvlegs sidste minut tog en Hersom/Bjerregrav spiller chancen langt ude fra. Bolden  ramte en Borup spiller, så den fik retning af målets modsatte side og snød derved Borups målmand. Resultatet ved halvleg var derfor 1-0 til hjemmeholdet.  

Borup overtog spillet i anden halvleg. Blandt andet fordi hjemmeholdet blev reduceret med 2 gule kort lige efter hinanden. Det lykkedes dog ikke for Borup at udnytte denne overtalsperiode, så Hersom/Bjerregrav holdt skansen.

Midt i halvlegen slog Hersom/Bjerregrav contra og en spiller tog igen chancen. Igen ramte bolden en Borup spiller endte bolden i mål til 2-0. Både ærgerligt og ufortjent.

I halvlegens 30. minut fik Borup reduceret til 2-1 på et godt hovedstød af Johan Nielsen efter et fint indlæg fra Magnus Gandrup Kristensen.

Borup forsøgte at få det mål, der ville sikre holdet sin 3. plads, men der kom Ikke rigtig den gyldne chance. I stedet slog Hersom/Bjerregrav til 3 minutter inden tid efter løst forsvarspil, der dog appellerede for hånd på Bolden. Hjemmeholdets angriber kunne med lethed trække uden om målmanden og sætte bolden i mål til slutresultatet 3-1 til Hersom/Bjerregrav.

Borup skal i sæsonens sidste kamp møde de ny oprykkere fra Tjele Vest Sport på hjemmehanen i Borup. Igen en kamp, som kan sikre Borup 3. pladsen med points.

Se video af Johans mål via dette link. 

Dagens bedste spiller var Johan Nielsen med det flotte hovedstødsmål.

Annoncesponsor for dette opslag er: