Kampprogram 19. oktober kl. 1330

Serie 3

Borup IF – Strandby IF Farsø

Velkommen på Borup stadion til trænere, spillere og tilskuere!

Borup skal i lørdag møde Strandby IF, i en kamp som kan blive den afgørende for om Borup skal sikre sig endnu en sæson i serie 3, hvis resultaterne flasker sig rigtigt, så er de spillet fri fra nedrykningskampen. Og med en sejr er de stadig med i kampen om en eventuel topplacering i puljen, da det stadig ligger meget tæt. Tjele Vest Sport kan også sikre sig oprykningen til serie 2 denne weekend, hvis det tager sejren over Skals.

Modstanderen i dag, Strandby IF Farsø, må en tur ned at vende i serie 4, da de ikke kan nå at redde sig. De har tabt samtlige kampe i denne sæson, og kommer garanteret til Borup for at få det lavet om. Det er sjældent set at et hold ikke får et eneste point i en hel sæson, så Borup skal være klar fra start, selvom det er et hold, der allerede er rykket ned. I det første opgør vandt Borup 3-0 i Strandby, hvor Borup spillede god fodbold, men Strandby fightede rigtig godt og kom til et par omstillinger.

Borup kommer fra en knap så god kamp i weekenden, hvor det blev til 0-0 mod naboerne fra Møldrup, der også hård har brug for point. Borup fik ikke rigtigt deres spil i gang, og Møldrup var farlige på deres omstillinger. Borup brændte et hav af chancer, som kunne have givet sejren, men ind ville bolden ikke.

Truppen til i lørdag, er der kommet et par gamle navne til truppen igen i form af Aske Vendelboe og Magnus Dahl. Aske har været ude længe med skade, og Magnus er flyttet til Århus, så er ikke så tit hjemme. Godt at se de to tilbage i truppen, og vi ved hvad de kan bringe til holdet. Derudover er Lasse tilbage i truppen, efter han ikke var med i kampen mod Møldrup.

Forventningerne til lørdagens kamp, må være at Borup er klar fra start, og ikke undervurderer Strandby fordi de har nul point. Borup skal være klar på deres fight og fysik. Borup skal have deres gode spil frem, så de får gæsterne ud at løbe, og være mere kyniske i deres afslutninger.

Borup IF ønsker hermed go’ kamp

Annoncesponsor for dette opslag er: