Borup Idrætsforening serie 3 herrer sæsonpræmiere på udebane i dag.

Foto fra sidste uges træningskamp i Alheden IF

Efter en lang optakt, hvor det har stået på surt slid i regn og blæst, skal Borup serie 3 herrer endeligt i gang med sæsonen. Det gør de i dag lørdag, når de drager til Rørbæk og møde Nørager/Rørbæk. En kamp som må betegnes en af de vanskelige i sæsonen.

Borup er havnet i en yderste stærk pulje, hvor flere af holdene har spillet lige fra serie 2 til Jylland serien for bare få år siden. 

Blandt disse forventelige svære modstandere er naboerne fra Skals, som i mange år har spillet i højerer rækker end Borups herrer. Det bliver spændende at møde Skals igen, og det vil helt sikkert give nogle gode lokalopgør med mange tilskuere.

For Borup har der været trænerskifte til denne sæson, idet Svend Aage Kristensen er kommet til og er spillende træner. Det er også længe siden, at Borup havde en spillende træner. Svend Aage har allieret sig med assistenttræner Flemming Lund, så der er overblik fra sidelinjen.

Ny holdleder er der også kommet på serie 3 holdet, hvor Christoffer Justesen har afløst Poul Børge Tovgård.

I spiller truppen er derudover træneren selv, kommet en spændende tilgang i Victor Holst Christensen fra Kjellerup. Ellers er det stort set samme trup, som i efteråret, dog er Lasse Braad hevet op fra 2. holdet. Lasse er dog ikke med i premierekampen. Endelig er der et glædeligt gensyn med Anders Tougaard og til dels Christian Malik, der begge mere eller mindre fik ødelagt 2018 sæsonen af skader. 

Desværre er holdet fortsat ramt af mange skader og afbud, så må vi se om bredden er stor nok i den kommende forårssæson. I sidste øjeblik er Kenni Elkjær er hevet op fra 2. holdet og kan få gensyn med førsteholdsfodbold. 

Træningskampene er gået op og ned. Borup har spillet til 2 sejre, 2 nederlag og en uafgjort. Den uafgjorte kamp var dog forårets sidste kamp 1-1 mod serie 2 holdet fra Frederiks. En kamp som Borup var meget tilfreds med, så man går til sæsonen med tro på sig selv.

Vel mødt til endnu en god sæson med gode fodboldoplevelser i Borup IF.

Se holdopstilling på dette link. 

Holdfoto fra 18. august 2018.

Annoncesponfor for dette opslag er: