Referat jyllandsserie kvinder SUB09 - Holtet

SUB 09 - Holtet 2-1 (1-0)

35.min. 1-0. Camilla Porup (Sara Just Poulsen)

75.min. 2-1. Sara Just Poulsen (Camilla Porup)

OPSTILLING:

 

 

 

Gitte Thorsager

 

Mie Lyngsøe Lund

Ena Klausen

Maria Svenningsen

AK Mikkelsen

Camilla Porup

Ida Velling

Line Østergaard

Kathrine Bach Møller

 

Maja Ploumann

Sara Just Poulsen

 

Udskiftere: Emma Langager, Michelle Drejdal og Else Astrup

Viljen til sejr skinnede igennem på Låstrup stadion, da en tæt kamp imod Holtet fortjent blev vundet 2-1.

Der blev i den grad strammet op over hele linjen, og de personlige fejl var så få, at de ikke er værd at nævne.

Holtet sad på spillet i kampens indledning uden at være farlige, men langsomt overtog vi styringen og fik gang i pasningsspillet og taget de rigtige løb. Kathrine kom flere gange godt igennem på venstrekanten i 1.halvleg, Maja og Sara var begge meget pågående og udfordrende i dagens kamp, og de sørgede for at holde Holtet-forsvaret beskæftiget. Centralt bandt Ø. kæderne flot sammen og skabte balance på holdet.

Ind i mellem smed vi lidt for mange lette bolde væk, når tempoet blev skruet i vejret.

Generelt i kampen stod vi godt defensivt, og organisationen og balancen mellem kæderne tillod ikke Holtet mange muligheder. Skarpheden i erobringsspillet og genpresset var ligeledes yderst tilfredsstillende.

At man så samtidigt kan skifte ud, uden at det går ud over niveauet, vidner om spillernes tilgang og indstilling til dagens kamp. Langager erstatter en skadet AK og spiller sin bedste kamp i efteråret. Michelle kommer hjem fra efterskole og erstatter en småskadet Mie på en uvant højreback og gør det fortrinligt. Rutinerede Else får de sidste 20 min., men lægger så meget energi og vilje i duellerne og skaber ro på bolden, at det vidner om et stort SUB-hjerte.

Unge Camilla Porup, som virkelig er blomstret op her i efteråret, bragte os foran 1-0 med et fint skud fra kanten af feltet på Sara Just Poulsens glimrende frispilning. Rollerne var byttet om ved vores 2-1 scoring med et kvarter igen, da Sara på Camillas indlæg elegant sendte bolden i nettet. Forinden havde Holtet udlignet på et skud/indlæg fra højrekanten.

Holdet og alle pigerne fortjener kæmpe ros for den måde de rejser sig ovenpå nederlaget til Chang i mandags. Ida Velling blev for anden kamp i træk kampens spiller efter en kæmpe arbejdsindsats. Ida vil vinde for enhver pris, og den energi og vilje forvalter hun ganske positivt i øjeblikket. Ena var ligeledes med i kapløbet om stemmerne, for hun spillede en stor kamp med overblik og timing i sine indgreb. Sammen med makker Svenne supplerer de hinanden godt. Og i dag havde de sammen med T. i målet valgt at lukke ned for modstanderne. Hvilket chefen er og var jævnt tilfreds med. T. skal i øvrigt fremhæves for en særdeles vigtig redning på et hovedstød efter hjørnepark ved stillingen 1-1.

Malurt i bægeret er, at AK måtte udgå efter 5 min. pga. en ankel, som har drillet det meste af efteråret. Træls og synd for AK, for hun vil så pokkers gerne være med. Mies lår vil heller ikke helt, som Mie gerne vil, hvorfor hun desværre også måtte lade sig udskifte.

Stemingen og glæden over sejren var efter kampen ikke til at tage fejl af. At se den glæde hos pigerne (a’ kwindfolk’) viser, at de er indstillet på undgå nedrykning.

Stærkt, piger!

/Kristian Dam Kjær

Annoncesponsor for dette opslag er: