Fjordklyngen indbyder alle til at prøve en metaldetektor

Fjordklyngen sætter igen fokus på vores alle sammens fælles kulturarv med et arrangement på Kulturcenter Værestedet i Låstrup.

Fjordklyngen har igen inviteret Midtjysk Detektorforening til forlænget weekenden den 5. til den 7. oktober 2018. Detektorforeningen forventer at op mod 100 af deres medlemmer kommer og deltager i arrangementet. Med metaldetektorer afdækker de, hvad der er efterladt i jorden fra tidligere tider.

Alle har mulighed for selv at prøve:

Søndag d. 7. oktober kl. 13-15 med udgangspunkt fra Kulturcenter Værestedet i Låstrup er der mulighed for selv at prøve en metaldetektor. Detektorforeningens medlemmer vil give professionel vejledning og metaldetektoren stilles gratis til rådighed.

Hvem ved, om eventuelle spor efter vores forfædre i form af mønter, smykker, brugsgenstande, værktøj eller blot gamle søm og knapper dukker frem af jorden. Under alle omstændigheder kan man prøve at søge og lytte sig frem til gemte metalgenstande. Detektorforeningens medlemmer beretter, at det under alle omstændigheder er spændende at gå med detektoren og lytte sig frem til metaller efterladt i jorden.

Der er ligeledes mulighed for at se, hvad de professionelle har fundet under deres søgning på marker rundt omkring i Fjordklyngens område.

Følg evt. med i Fjordklyngens arrangenemter på Fjordklyngens facebookside.

Drikkevarer, kaffe og kage kan købes på Kulturcenter Værestedet.

Se omtale af sidste års arrangement på dette link. 

Foto af tidligere fund gjort med en metaldetekto

Foto fra sidste års arrangement med metaldetektorer på Kulturcenter Værestedet