Referat serie 4 Nørager-Rærbæk IF - Borup IF

Kampens spiller Anders Tougård

Lørdag den 12. maj var Borup IF serie 4 herrer på besøg i Nørager for at møde Nørager/Rørbæk IF, der sammen med Borup ligger i bunden af puljen. Det blev en kamp, som fik en lidt kaotisk optakt med flere spiller, der ikke kendte klokken og ikke kunne finde banen.

Da holdet så endelig kom i kamp, nød spillerne vist det gode vejr. For holdet kom hurtigt bagud 2-0, hvor målene var mere eller mindre foræringer. Assistenttræner Flemming Lund tog konsekvensen og skiftede 2 mand ud og ændrede spilsystem. Det var tilsyneladende det rigtige værktøj i denne situation, for holdet sluttede halvlegen med et par store chancer blandt andet en friløber til Rasmus Abildskov Nielsen.

I anden halvleg overtog Borupholdet total spillet, og i det gav post 7 minutter inde i halvlegen, da Rasmus Abildskov Nielsen fandt Søren Jensen, der lavede en tunnel på målmanden og sende bolden i mål til 2-1 

I det 30. minut kom udligningen, da Tobias Sloth headede Martin Kjeldgaards gode hjørnespark i mål. Og i det 37. minut kom sejrsmålet, da Anders Tougård hamrede Martin Gundersens fremlægning i mål.

Resten af kampen holdt Borup i stand og fik de 3 points, som betyder at holdet fortsat ikke er sat helt af i bunden af rækken.

Kampens spiller blev Anders Tougård. 

Annoncesponsor for dette opslag er: