Referat serie 3 Kvik-Aalestrup IF - Borup IF

Kampens spiller Johan Nielsen.

Efter det ene points i Hersom/Bjerregrav skulle Borup serie 3 søndag den 13. maj møde bundproppen Kvik/Aalestrup IF på udebane i Aalestrup. En kamp som simpelthen ikke måtte tabes, så spillerne gik på banen med forvisning om, at det var en nu eller aldrig kamp. Om det var det der sad i spillerne vides ikke, men holdet spillede en katastrofal første halv time. Midtbane og forsvar sejlede fuldstændigt og Borup kom da også bagud efter 15. minutter, da Kaare Elkjær gik forkert af en fremlægning og Kvik kunne nemt score i det tomme mål bag ham.

I det 20. minut kombinerede Kvik sig nemt til en 2-0 føring. I perioden mellem de 2 mål havde Nicolai Haubo haft en fin chance, men kiksede forsøget.

Borup kom lidt bedre med i kampen godt hjulpet af et usikkert Kvik forsvar. Og i det 35. minut reducerede Johan Nielsen på et drømme langskud, hvor han sendte bolden næsten helt op i hjørnet. Kort efter reduceringen til 2-1 fik Borup holdet hjørnespark. Det tog Aske Vendelbo sig af med et velplaceret indlæg, som Kvik/Aalestrups målmand kiksede totalt. Bolden sejlede direkte ind i målet, hvor forsvaret desperat forsøgte at afværge, hvorved bolden blev hamret op i overlæggeren og videre ind i målet. 

Så pludselig stod der 2-2 på måltavlen. Kvik/Aalestrup appellerede kort efter for, at de blev snydt for en straffespark i en situation kort efter Borups udligning, men dommeren var ikke enig. Kvik/Aalestrup havde desuden et drøn af et skud på overliggeren. 2-2 efter en halvleg, hvor resultatet ikke viser, hvordan spil og chancer var fordelt.

I anden halvleg bølgede spillet frem og tilbage, men langsomt fik Borup overtaget måske hjulpen af nogle indskiftninger.

Og flere gange appellerede holdet for straffespark mod Victor Lytzen, der gang på gang blev væltet foran Aalestrups forsvar, når hans hurtige antrit satte forsvarsspillerne af. Til gengæld var dommeren ikke i tvivl, da Mark Vad blev spillet fri og rykkede fra forsvaret i venstre side af straffesparkfeltet. Han blev væltet bagfra med et skub og dommeren takserede det korrekt til et straffespark. Kampen var 82 minutter gammel, da Peter Lyngsøe Lund på et velplaceret straffespark sendte bolden i mål til slutresultatet 2-3 og til 3 uhyre vigtige points. Victor Lytzen havde en stor chance lige efter, men det blev ved de 2-3

Sejren betød, at Borup IF nu pludselig ligger som nummer 3 i puljen. 

Efter dagens sejr står det dog fast, at der skal andre takter frem, hvis den plads skal bevares. Ikke meget hang sammen. Både offensiv men så sandelig også defensivt, var der problemer.

Men holdet skal da roses for, at de gjorde klubbens serie 4 hold kunsten efter og vendte 0-2 til en 3-2 sejr. 

Kampens spiller blev Borups første målscorer Johan Nielsen.

Se flere billeder fra kampen på dette link. 

Annoncesponsor for dette opslag er: