Referat serie 5 Borup IF - Møldrup/Tostrup IF

Møldrup/Tostrup Ifs serie 5 herrer troppede Store Bededag op på Borup Stadion i Låstrup for at kæmpe om topplacering i puljen. Inden kampen havde Borup 9 point lige efter Møldrup/Tostrup, der havde 10 point. På papiret en ligeværdig dyst, hvor Borup skulle drage fordel af hjemmebanestatus.

Sådan skulle det dog ikke gå for holdet tabte 0-4 mod et stærkt Møldrup/Tostrup mandskab. På ingen måde ufortjent, at udeholdet høstede de 3 point i kampen.

Allerede efter 13 minutter var Møldrup fremme i skoene og havde en kæmpe chance. Joachim Hvid i Borup forsvaret reddede dog kastanjerne ud af ilden. Bolden blev reddet på målstregen og Borup kunne ånde lettet op.

Efter 30 minutter brændte det igen på ved Borups mål. En spiller fra Møldrup kanonerede et langskud i retning af Borups mål, og Kaare Elkjær måtte hive en pragtredning ud af ærmet. Igen kunne Borup ånde lettet op. Dog med bange anelser.

4 minutter senere var det galt igen. Nu fik Møldrup en friløber med regning på Kaare i målet. Igen var Kaare redningsmand og hev igen en kanon redning frem. Fortsat med bange anelser.

I modsatte ende af banen blev det i halvlegens sidste minutter til en enkelt chance til Kean Elkjær, men heldet var ikke med Borup i den situation. Møldrup/Tostrup havde fortsat teten, og havde også spillet. Lige op til pausen fik Møldrup/Tostrup vist en mand ud efter gult kort, så Borup gik til pausen med det håb, at 10 minutters overtal i starten af anden halvleg kunne vende kampen.

Det lykkedes dog også at komme frem på Møldrups banehalvdel, hvor Carsten Gundersen blev snydt for et straffespark. Dommerne fløjte var tavs og Borup måtte se chancen fordufte

Møldrup blev fuldtallige og sad nu mere og mere på kampen. Borups held slap op 11 minutter inde i halvlegen, hvor Møldrup sendte en stikning bag om Borups forsvar. Møldrup hentede bolden og scorede via et skud på stolpen. Således fortjent 0-1 til udeholdet.

Kort efter var den gal i gen. I kampens 63. minut sendte Møldrup en lang bold bag om forsvaret. Hjemmeholdet appellerede for offside, men igen var dommerens fløjte tavs. Møldrup scorede til 0-2.

75 minutter henne i kampen var Møldrup på krigsstien igen. Møldrup spillede dygtigt inden om Borups forsvar og satte bolden i nettet til 0-3. Dermed var kampen definitivt afgjort. Bagud med 3 mål til et stærkere hold, der sad på spillet, var mere end held kunne rette op på.

Det skulle vise sig, at det ikke var slut endnu. I kampens 81. minut fik Møldrup kampens sidste mål til slutresultatet 0-4. Et på papiret ligeværdigt opgør, viste sig at være en forkert opfattelse af styrkeforholdet. Møldrup/Tostrup IF konsoliderede sig i toppen af puljen med 13 point på førstepladsen. Ulbjerg ligger på puljens andenplads med 10 point. Dog med én kamp færre.

Netop Ulbjerg er Borups næste modstander fredag den 19. maj kl. 1900 på udebane i Ulbjerg.

Kampens spiller blev fortjent Jacob Plougmand Kynde efter en solid indsats på banen.  

        

Jacob Plougmand Kynde nyder her æren af at være kampens spiller i omklædningsrummet efter kampen. 

Annoncesponsor for dette opslag er: