Byfesten 2017 - Hvad er temaet ?

Byfesten 2016 i Låstrup er knap overstået, inden vores hårdtarbejdende byfestudvalg har Byfesten 2017 i støbeskeen. Byfesten har kørt med tema siden, det blev lanceret i år 2000, hvor temaet var "Country Western" Siden da har en væld af temaer været på plakaten og et nyt venter. Se alle temaer på dette link. 

Byfestudvalget har allerede nu besluttet, hvad temaet for byfesten 2017 bliver. Temaet afsløres til Borup Idrætsforenings afslutningsfest i Låstrup Forsamlingshus på lørdag. Alle opfordres til at gætte på temaet på Borup IFs Facebookside. Skriv dit bud i en kommentar til opslaget på Facebook. Vinderen får en planke med 10 genstande fra baren efter eget ønske lørdag aften.

Medlemmerne af byfestudvalget kan ikke deltage i konkurrencen. 

Har du endnu ikke tilmeldt dig afslutningsfesten, så kan det nås endnu. Som bekendt er der jo aldrig noget, der er for sent i Borup. Se hvordan du tilmelder dig på dette link.