Borup IF serie 4 spiller hjemme mod ØK fredag kl. 1830

Borup Idrætsforenings serie 4 herrer har nu vundet det første 2 sæsonkampe med tenniscifrene 6-0. Det har været overvældende sejre i de 2 kampe. 

Fredag aften kl. 1830 tager holdet hjemme mod naboerne fra Ørslevkloster, og holdet håber igen, at de kan fortsætte med at sætte point ind på kontoen. Det er nok tvivlsomt, om de kan blive ved med at levere så overbevisende sejre, som i de første 2 kampe, men mindre kan dog også gøre det. 

Se holdopstilling for Borup IF på dette link. 

Holdet håber på rigtig god opbakning fra det lokale publikum. De har spillet seværdige kampe med flotte mål. Samtidig siger vejrudsigten, at det bliver fantastisk fodboldvejr, så hvorfor ikke tage en aften på Borup Stadion med endnu nogle gode fodboldoplevelser. 

Fredag aften bliver der tryk på i klubhus og på de omkringliggende baner. Flere arrangementer støder sammen på denne aften. Dels skal herrerne spille fodbold på opvisningsbanen. Forhåbentlig med masser af tilskuere. Dels holder Viborg Svømmeklubs konkurrenceafdeling rystesammentur for ca. 100 unge svømmere. De har lånt vores træningsbaner til aktiviteter og nogle skal sove i klubhuset. Vores egne kridtere holder det årlige "Camp Smat" på græsset ved legepladsen, mens der i klubhuset er evalueringsmøde med spisning for de holdkaptajner, der deltog i Byfestens cykelarrangementer. 

Vel mødt til gode oplevelser på Borup stadion i Låstrup.